Skoleboost
Vil du have ro på nerverne?
Bliver du meget nervøs når du skal fremlægge eller have mundtlig eksamen? Det er meget almindeligt, selvom det ikke er spor rart. Hos os får du hjælp til at få ro på nerverne og stå stærkere i dig selv, så du får en bedre oplevelse når du skal op og stå foran andre eller på andre måder præstere mens folk kigger.
Vi bruger fem eftermiddage på at lære, hvordan du kan arbejde med nervøsiteten og få uroen i kroppen til at falde lidt til ro. Du får teknikker og hjælp til at tro på dig selv og dine egne evner.
Du lærer både simple vejrtækningsøvelser, der kan få kroppen til at slappe af og teknikker, der kan hjælpe med at få de myldrende tanker til at falde lidt til ro. Vi øver os sammen i et trygt rum med en rar atmosfære - så du er klar til at stå og fremlægge, optræde eller præstere ude i det virkelige liv med mere ro i maven!
Vi skal arbejde med:
1. Introduktion - fokus på tryghed i gruppen, I vil få en intro til forløbet og vi lærer hinanden at kende.
2. Tanker - hvordan vi holder fokus på det vi ønsker (også i præstationssituationer).
3. "Den kognitive diamant" - fokus på fremlæggelser
4. “Fejl" er læring! Hvordan vi håndterer og accepterer når vi træder ved siden af
5. Styrker og ressourcer - fokus på egne evner
Dette hold kan både være til dig, der vil arbejde med fremlæggelser og eksamen, men også hvis du bare vil forbedre troen på dig selv i alle former for præstationer. Der vil være masser af læring man kan tage med sig videre i livet.
Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|
torsdag 9. jan. | 16:00 - 18:00 | Ungecenter2610 - Nørrekær 8, 2610 Rødovre | |
torsdag 16. jan. | 16:00 - 18:00 | Ungecenter2610 - Nørrekær 8, 2610 Rødovre | |
torsdag 23. jan. | 16:00 - 18:00 | Ungecenter2610 - Nørrekær 8, 2610 Rødovre | |
torsdag 30. jan. | 16:00 - 18:00 | Ungecenter2610 - Nørrekær 8, 2610 Rødovre | |
torsdag 6. feb. | 16:00 - 18:00 | Ungecenter2610 - Nørrekær 8, 2610 Rødovre |