36378520 // ungecenter2610@rk.dk

Sydkorea i påsken!

Rejser, Camps & Ture

Tag med til Sydkorea: K-pop, K-beauty, K-fashion, K-tec...

Tid og sted
Udrejse: Søndag 13. april 2025
Hjemkomst: Søndag d. 20. april 2025

- Rejsemøde 1: Ons. 11.12.24 kl. 16:30-18:00
- Rejsemøde 2: Ons. 05.02.25 kl. 16:30-18:30
- Rejsemøde 3: Tors. 27.03.25 kl. 16:30-18:30
.

Alder
Fra 12 år til og med 17 år og 11 måneder.
Pris
9500 kr.
Antal ledige pladser
Der er 4 pladser tilbage.

Beskrivelse

Nu indtager vi Seoul, Sydkoreas hovedstad!

Er du også begejstret for alt der har et touch af Korea?

Så tag med på kulturrejse til Seoul, Sydkoreas fantastiske hovedstad.

Fritid for Unge tager i samarbejde med Brøndby og Hvidovre Ungdomsskole til Seoul i påskeferien 2025.

Vi flyver derud med et enkelt mellemstop og videre til Seoul, hvor vi tilbringer 5,5 spændende dage.

Vi bor på hostel i flersengsværelser med eget bad. Vi skal dog ikke opholde os så meget der, for vi skal jo opleve magiske Seoul.

Dagene vil forløbe med et mix af aktiviteter, hvor vi skal se, dufte, smage, lytte og mærke de mange spændende og anderledes indtryk Sydkorea og Seoul kan byde på.

Programmet lægger vi sammen med gruppen inden afgang, så DU kan få lige det ud af rejsen du drømmer om (håber vi på!!)

Forvent, at du lærer de andre på turen rigtig godt at kende – vi gør meget ud af at danne fællesskab og at have det sjovt sammen. Derfor er rejsemøderne også obligatoriske at deltage i.

Der vil også blive noget tid til hel almindelig lejrskole-stemning med hygge og fritid omkring hostlet, og når vi kommer hjem til Danmark, mødes vi til reunion.

Efter en spændende rejse ud i verden og væk hjemmefra vil du komme hjem med mange store minder, større forståelse for din omverden, større selvstændighed og måske også nogle nye, gode venner fra Rødovre, Hvidovre og Brøndby.

De erfarne voksne sørger for, at alle er trygge og sikre på hele rejsen! Vi har også vores dygtige, søde og seje koreansklærer med, som hjælper med sprog, kultur og alt det praktiske før og under rejsen.

Alkohol, tobak med videre er ikke tilladt på turen.

Hvem kan deltage:
Unge fra 7. klasse op til 17 år, der bor eller går i skole i Rødovre, Brøndby eller Hvidovre.

Datoer, tider, transport:
Udrejse: Søndag 13. april 2025
Hjemkomst: Søndag d. 20. april 2025

Fly med Qatar Airways via Doha.

Pris & Betaling:
9500 kr. inkl. fly, hostel, morgenmad, transfer, metro/buskort, entreer til aktiviteter/museer, fællesmiddag/brunch.

Tilkøb, valgfrit: Kommer senere

Beløbet kan betales i rater eller fuldt beløb på én gang.

Raterne falder:
Depositum ved tilmelding: 1800,-
18. september 1100,- (eller før)
1. oktober 1100,-
1. november 1100,-
1. december 1100,-
1. januar 1100,-
1. februar 1100,-
1. marts 1100,-

Tilmeldingsfrist er senest den 10. december 2024

Du er først sikret en plads, når vi har modtaget din tilmelding samt depositum.

Depositum:
Depositum på 1800 kr. betales ved tilmelding. Depositum kan tilbagebetales ved fortrydelse indtil 18.09.24 kl. 12:00 (Dagen efter infomødet). Herefter bindende tilmelding og tabt depositum ved afbestilling.
Hele rejsens beløb hæfter pr. 10. december 2024 også selvom alle rater ikke er indbetalt endnu.

Visum:
De gældende regler, hvor personer med dansk pas IKKE behøver søge visum udløber 31.12.24. Vi orienterer os løbende om reglerne for 2025 og opdaterer her på siden.

Har du IKKE dansk pas? Så skal du selv sørge for at undersøge om du skal søge visum og ansøge inden 1.12.24. Pengene refunderes ikke, hvis du først ansøger efter 1.12.24 i tilfælde af, du får afvist ansøgningen. Afvises ansøgningen inden 20.12.24, kan du få dit depositum/indbetalinger retur.

Udgifter til og ansvar for visum påligger (dig og) dine forældre.

Forsikring:
Alle skal sørge for egen rejseforsikring, der dækker Sydkorea.

Infomøder:
Infomøde om alle rejser: Tirs. 17.09.24 kl. 18:30-20:00
(Muligt at trække tilmelding/depositum tilbage indtil 18.09.24 kl. 12:00. Herefter er depositum bindende)

Rejsemøderne om Sydkorea er obligatoriske, da vi her lærer hinanden gensidigt at kende og bliver trygge ved at rejse sammen. Møderne holdes på Hvidovre Ungdomsskole, Bødkerporten 1M, 2650 Hvidovre:

- Rejsemøde 1: Ons. 11.12.24 kl. 16:30-18:00 MED forældre

- Rejsemøde 2: Ons. 05.02.25 kl. 16:30-18:30 MED forældre

- Rejsemøde 3: Tors. 27.03.25 kl. 16:30-18:30 (kl. 17:45-18:30 MED forældre)

Forbehold for ændringer – tjek dette site for at være opdateret.

VIL DU VIDE MERE INDEN DU TILMELDER DIG, SÅ KONTAKT AFDELINGS- OG REJSELEDER, MIE ØSTRUP BERG PÅ 30768523 ELLER CN13663@RK.DK.

ISÆR EN GOD IDÉ HVIS DU GÅR I 7. KLASSE.

Tid og sted

søndag 13. apr. kl. 16:00 - søndag 20. apr. kl. 14:00
Ungecenter2610 - Nørrekær 8, 2610 Rødovre

Andre hold i samme kategori