36378520 // ungecenter2610@rk.dk

Skirejse Østrig

Rejser

Skihaj - eller nybegynder - tag med til Østrig!

Medarbejder
Mie Østrup Berg
Oliver
Tid og sted
Skt. Johan im Pongau i Østrig
Udrejse: Mandag d. 17.02.25
Hjemkomst: Søndag d. 23.02.25

Infomøder:
Generelt infomøde om alle rejser (frivilligt at deltage):
Tirs 17.09.24 kl. 18:30-20:00 på Ungecenter2610 i Kantinen.
Obligatoriske rejsemøder:
Ons. 30.10.24 kl. 16:30-17:30 (online)
Tors. 16.01.25 kl. 16:30-18:30 (17:30-18:30 med forældre)
Forbehold for ændringer – tjek dette site for at være opdateret.
Alder
Fra 12 år til 18 år. Eller du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9. 10.
Pris
4700 kr.
Holdet er fyldt.

Ledige pladser på venteliste
1

Beskrivelse

Er du klar på en superfed skitur i et fedt område med andre unge?

Skituren går igen i år til Wagrain/Skt. Johan im Pongau i Østrig. Et stort, fedt skiområde der ligger så højt at vi godt kan regne med god sne:-)

5 dage på ski - så god tid til at lære at stå på ski eller at give den max gas!

Vi bor på et supercool ungdomshostel med trampolinhal, sportshal og andre sjove aktiviteter. Her får vi også morgenmad, aftensmad og smører selv madpakker til pisten. Der kan også købes mad med kort/kontanter på pisten.

Alle kan tage med; helt nybegyndere og øvede skiløbere. Vi sørger for at møde alle niveauer ude på pisterne.

Vi er afsted sammen og der opstår et super fællesskab på turen. For at sikre hyggen og kendskabet til hinanden, mødes vi inden til ryste-sammen-aktiviteter og så holder vi afterski-hygge med billeder og sjove aktiviteter, når vi er kommet hjem igen. Det er obligatorisk at deltage i rejsemøderne.

Vi rejser sammen med Vallensbæk Ungdomsskole, som vi også laver aktiviteter med om aftenen på hostlet. Der opstår også venskaber og sjov på tværs af unge fra de to kommuner.

Vi bor i kønsopdelte flersengs-værelser med bad tilknyttet kun med unge fra Rødovre.

Datoer, tider, transport:
Udrejse: Mandag d. 17.02.25
Hjemkomst: Søndag d. 23.02.25

18-19 timer i bus. Medbring frokost og aftensmad + snacks til bussen.

Pris & Betaling:
4700,- inkl. liftkort, transport, hostel, alle måltider, undervisning efter behov, aktiviteter om aftenen. Beløbet kan betales i rater eller fuldt beløb på én gang.

Depositum: Kan tilbagebetales ved fortrydelse indtil 18.09.24, dagen efter første infomøde. Herefter bindende tilmelding.

Skileje: 880 + 160 for hjelm (medbring gerne eget udstyr).

Forsikring og sikkerhed: Alle skal sørge for egen forsikring der dækker skiløb. Det er obligatorisk at køre med hjelm og handsker hele tiden.

Infomøder:

Generelt infomøde om alle rejser (frivilligt at deltage):

Tirs 17.09.24 kl. 18:30-20:00 på Ungecenter2610 i Kantinen.

Obligatoriske rejsemøder:

Ons. 30.10.24 kl. 16:30-17:30 (online)

Tors. 16.01.25 kl. 16:30-18:30 (17:30-18:30 med forældre)

Forbehold for ændringer – tjek dette site for at være opdateret.

Slides fra infomøder lægges her:

 

Medarbejder


 
Mie Østrup Berg

Mie kan du møde på kontorgangene på Ungecenter2610 og til diverse events. Mie kommer også ud på skolerne og fortæller om Fritid for Unge. Og så tager hun med på turene til Østrig, Seoul og på sprogrejsen til England. 


 
Oliver

Tid og sted

mandag 17. feb. kl. 12:00 - søndag 23. feb. kl. 12:00
Sankt Johann im Pongau, Østrig

Andre hold i samme kategori